Ledelseskommunikation

Stærke evner i personlig kommunikation er et must for dig som succesfuld og professionel leder. Kommunikation er rykket op på direktionsgangen. Og i succesfulde virksomheder går ledelse og klar kommunikation hånd i hånd. Både når du fortæller de positive historier internt og eksternt. Og når du som leder håndterer forandringer og kriser på professionel vis. Ledelse og kommunikation er ikke længere blot relevant for topledelsen. Ledere på mellemniveau må også mestre kommunikationens kunst for at få succes.


Scandinavian Communications arrangerer skræddersyede træningsforløb i kommunikation til jeres ledelse på top- og mellemniveau. I Danmark såvel som internationalt. Træningen forgår individuelt eller i grupper. Vi arbejder med modulopbygget basistræning i kommunikation og ledelse, hvor vi arbejder med deltagernes personlige gennemslagskraft i mundtlig og skriftlig kommunikation. For virksomhedens topledelse og eksterne talsmænd arbejder vi med personlig kommunikationsrådgivning, forandringskommunikation, krisekommunikation samt budskabs- og medietræning.